Betalingskort til børn
Young Money er Nykredits digitale lommepenge- og opsparingsunivers, som består af en app, to konti og et betalingskort. Med Young Money lærer du dit barn at håndtere penge på en ansvarlig måde, og det giver dig overblik og kontrol over barnets forbrug. Fx kan du sende dit barn ned til den lokale bager eller en tur i en tøjbutik med sit eget kort, uden at skulle bekymre dig om, hvor mange penge barnet bruger.
Hvordan fungerer kortet?
Når du opretter en Young Money konto til dit barn, kan du vælge at tilknytte et Mastercard Debit betalingskort hertil. Kortet fungerer som ethvert andet betalingskort med tilhørende PIN-kode, ligesom der også er en kontaktløs betalingsfunktion på det. Som forælder indestår du for, at dit barn frit råder over pengene, der står på kontoen.
Når du vurderer, at dit barn er klar til selv at spare op og have et beløb til rådighed, som det frit kan bruge, så er et betalingskort et godt alternativ til at have kontanter på sig. Dette uanset om du tager med dem ud at handle, eller om de selv er på en lille shoppetur.
Young Money og det dertilhørende betalingskort er tilgængelig for børn og unge i alderen 7-17 år og forudsætter, at du som forælder selv er kunde hos Nykredit.
Hvor meget kontrol har jeg som forælder?
Selvom det er barnets kort, så har du stadig via egen netbank mulighed for at administrere Young Money kontoen. Du kan også altid sætte forbrugsgrænser eller ændre på brugsmuligheder ved at kontakte kundeservice.
Kort sagt er Young Money en nem digital lommepenge- og opsparingsløsning til børn og unge. Samtidig giver Young Money dig mulighed for at lære dit barn eller teenager om værdien af penge, og om at spare op til de ting, de ønsker sig. Du kan altid følge barnets brug af kortet i din egen version af Young Money appen.